Turneringsregler. Kampene afvikles efter DBBF’s børneregler (https://www.basket.dk/Børneregler-325791) samt det vanlige turneringsreglement, med følgende ændringer: For at kunne afvikle stævnet til tiden, har vi indført nedenstående tilføjelser i turneringsreglerne. Der spilles 4x6 minutter fast tid. 2 minutters pause mellem 1 & 2, 3 & 4 periode, 4 minutters pause mellem 2 & 3 periode (Halveg), 8 minutters pause mellem kampene. Skulle et hold ikke være klar til kampstart, tabes kampen 0-20. Første periode startes med dommerkast. Hernæst startes resten i henhold til pilens retning. Kampe kan godt ende uafgjort. Scoringer udenfor 3 sekunders feltet, giver 3 point som i normale GP regler Der kan ikke tages time-out. Der spilles ikke med holdfejl. Der spilles med 4 personlige fejl. Der spilles ikke med straffe. Modstanderne får 1 point samt bolden fra siden. Hvis der dømmes "AND 1", tildeles automatisk 1 point. Flyvende udskiftning er tilladt. Pres er tilladt indtil føring på 20 point. Herefter er pres kun tilladt tidligst fra midten (Dommerskøn) Der kan accepteres klassedispensationer til max 2 spillere pr. hold. Klassedispensationer skal afleveres i printet form ved indtjek. Hver spiller må stå på max 2 holdkort, dog ikke i samme række. I tilfælde af protester, skal denne afleveres til stævnekontoret senest 1 time efter kampens afslutning. En sådan protest pålægges et gebyr på 500,- som skal betales på stævnekontoret. Hvis en protest tages til følge, tilbagebetales gebyret på de 500,- Der er nedsat en 3-mandskomite som suverænt træffer afgørelsen i tilfælde af protest. Denne afgørelse kan ikke appelleres. Der spilles i følgende rækker: U9 Piger (Årgang 2016/2017) - Bold størrelse 5" U9 Drenge/Mix (Årgang 2016/2017) - Bold størrelse 5" U11 Piger (Årgang 2014/2015) - Bold størrelse 5" U11 Drenge/Mix (Årgang 2014/2015) - Bold størrelse 5" U13 Piger (Årgang 2012/2013) - Bold størrelse 6" - Høj kurv U13 Drenge/Mix (Årgang 2012/2013) - Bold størrelse 6" - Høj kurv Alle kampe afvikles på lille bane og kurv svarende til reglerne (U13 høj kurv).
Opdateret: 2/10-2024 kl. 22:00